98 eksklusive boliger
Så snart man træder inden for i lejlighederne er man slet ikke i tvivl om, at her er fokus
på materialer af højeste kvalitet. De store vindues- og dørpartier inviterer nærheden
til stranden og vandet ind i boligernes rum – mod vandet og strandengen.
De lyse trægulve tilfører en moderne lethed og skaber det perfekte udgangspunkt for
enhver indretning. Personligt og smagfuldt. Stilrene, mathvide køkkener fra HTH bringer naturen inden for og kobler hverdagsrutiner med æstetisk nydelse.
Smukke klinker på gulv og i bruseniche på badeværelserne løfter, sammen med de
enkle, hvide elementer, boligens ’våde’ rum til velværerum i luksusklassen.
Den fantastiske grund beliggende lige ud til klitlandskabet, der ender i Øresund
og med Helsingør Lystbådehavn og Kronborg Slot som nærmeste naboer, kræver
en bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet.
Bebyggelsen udgøres af en samling af mindre bygninger præget af markante
saddeltage, udført i enkle materialer som træ, beton og tagpap.
Husene er placeret således, at flest mulige får sundudsigt, og samtidig
orientering mod solen fra altanen. Ved variation af højden på bygningerne undgås monotoni i bebyggelsen.
Adgang til bebyggelsen sker via et vejforløb, der slynger sig gennem bebyggelsen,
sænket i forhold til stueetagernes stuegulv, således at parkerede biler og cykler er
skjult i landskabet og ikke tager udsigten fra boligerne.
Alle boliger er forsynet med store møblérbare altaner, der er integreret som en del
af bygningskroppen, således at man kan sidde beskyttet og overdækket.
Bygningerne vil med tiden patinere som grålige træfacader, der harmonerer fint
med marhalmens smukke farver.
Et byggeri så tæt på verdenskulturarv som Kronborg Slot, må selvfølgelig
forholde sig ydmygt hertil