Se alle 24 boliger
Månedlige leje
kr. 15.400 - kr. 27.300

OASIS - CPH
Østergade 30
1100 København K

24 boliger til leje

OASIS - CPH

Del bolig

COOL DESIGN OG LÆKRE DETALJER

De 24 lejligheder er fordelt på første til fjerde sal i det moderne, high class byhus, og du vil uden tvivl være en populær vært for vennerne, når den står på drinks før middagen i nabolaget – og efterfølgende nightcaps hjemme hos dig.

 

Lejlighederne er nemlig indrettet misundelsesværdigt lækkert i de bedste materialer og kvaliteter med store, nærmest herskabelige loftshøjder – en sjælden feature i nyopførte bylejligheder. På den måde opnås en stemning à la Paris fra de franske altaner ud mod gaden – cool Copenhagen style, naturligvis.

 

Overalt på gulvene i lejlighederne ligger gedigent egetræ, og de store vindues- og dørpartier spreder lys og nordisk stemning i boligerne. Køkkenerne er fra SVANE med grå elegante og rå slidstærke fronter, hvide corian bordplader og sorte vaske og armaturer. Badeværelserne er indrettet med rainshower brus, Phillip Starck toilet, lækre messinggreb på de grå fronter og smukke 60x60 fliser på gulvet.

 

I kælderen under Oasis er der aflåst cykelparkering og depotrum til hver bolig, og det er desuden muligt at leje p-pladser i det nærliggende p-hus i Adelgade, til markedspris.

 

DEN GRØNNE OASE

Øverst oppe på Oasis har man udsigt til byens tårne – og til en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Den store, fælles taghave etableres med hyggelige og læskabende haverum med planter, buske og blomster – som desuden kan ses nydes på lang afstand og nede fra gaden.

 

Al regnvand samles op og udnyttes til vanding af alt det grønne på den overdådige terrasse, som på gulvet beklædes med solidt hårdttræ.

 

ET STILSIKKERT PUNKTUM

Oasis er skabt med detaljeret præcision for sin beliggenhed, og arkitekturen er nøje afstemt med både omgivelserne, lysforhold og æstetik i fokus. Væk fra gaden vil husets tre lysgårde åbne op mod de tilstødende  bygningsgavle, og give lys og luft til boligernes værelser. Flere af lejlighederne har altan mod eller adgang til lysgårdene, og alle lejlighederne i Oasis har franske altaner mod gaden med store vinduer, der kan lukkes helt op. På den måde kan solen og bylivet nå helt ind i de højloftede stuer.

 

Oasis er et hus i luksusklassen, som er designet  til at holde og patinere smukt – og som samtidig fuldender og færdiggør området på stilsikker vis.

 

Oasis ligger i smørhullet af København K – med kort afstand til metro, shopping, caféliv og fine dining. København K er kendt for high street shopping, Nyhavns ikoniske stemning og masser af cyklister på de små hyggelige gader. Storbyens puls mærkes her fra første parket, og Ny Østergade er én af Københavns mest fashionable shopping-gader med flagship stores for nogle af de hotteste danske og internationale high end brands.

 

Ny Østergade-kvarteret, som bl.a. tæller Store Regnegade, Christian IX’s Gade, Gl. Mønt og Grønnegade, er en sand oase af butikker, gallerier, caféer og restauranter. Her mødes erhvervslivets top og byens trendsættere, når der skal spises eller shoppes. Flere af Hovedstadens mest attraktive perler og yndede oaser ligger lige om hjørnet fra Oasis – Kongens Nytorv, Kongens Have, Strøget, Det Kongelige Teater,  Skuespilhuset og Ofelia Plads, og området har en helt speciel international atmosfære, som er elsket og eftertragtet blandt byens borgere og turisterne.

 

Den attraktive grund på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade, er nu forvandlet til et moderne byhus i topklassen – med eksklusive lejeboliger, high end butik-slejemål og mulighed for repræsentative kontorer på 1. sal.

 

Overalt i Oasis er der kælet for kvaliteten. Husets 24 lejeboliger oser af lækkert design og gedigne materialer, og lejlighedernes forskellige størrelser og placeringer i huset gør hver enkelt bolig helt unik. Det bliver svært at vælge!

}