Birgitte fandt hjem

- 11. marts 2021

Meget få steder i København er nærheden til naturen, vandet og byen så tydelig, som på Amager Strandvej 58. Her mødes moderne livsstil og spændende udfoldelsesmuligheder med bevaringsværdig natur og lokalhistorisk atmosfære.

Netop ovenstående kvaliteter var også årsagen til at Birgitte for halvandet år siden købte sig en bolig på Amager Strandvej 58.

Den 15. og 16. februar var der så sat to store kryds i kalenderen, hvor Birgitte fik nøglerne til sit nye hjem og STAD Projekt var naturligvis med til overdragelsen.

Katrine Enø projektchef hos STAD Projekt fortæller her mere om det glædelige ved overdragelsen af Gefion Groups flotte byggeri

- Hos STAD Projekt er overdragelsen lige så vigtig, som når vi sælger en bolig. Her møder vi glade mennesker, der har talt ned til de skulle overtage deres nye hjem. 

Vi deltager gerne ved overdragelsen, da vi kan mærke, at det giver køberne en tryghed, at de møder et ansigt de kender. Hvis man ser på billederne af Birgitte, så viser de, hvor meget glæde, der er forbundet med overdragelserne, afslutter Katrine Enø.