Katrine Enø bliver nu associeret partner hos STAD Projekt

Katrine Enø bliver associeret partner hos STAD Projekt

- 8. oktober 2021 - Af Redaktionen

Efter at være blevet forfremmet til Projektchef hos STAD Projekt ved indgangen til 2021, udnævnes Katrine Enø nu også til associeret partner i virksomheden på Østerbro i København.

STAD Projekt har gennem de seneste år taget store skridt indenfor både projektsalg og udlejningsmarkedet over hele Danmark – og fællesnævneren for resultaterne er holdet af dygtige og ambitiøse medarbejdere, der brænder for STAD Projekt og for at skabe resultater for kunderne.

Direktør og medejer hos STAD Projekt Alice Lotinga, ser Katrine Enø som mere end en rising star, men derimod som en vigtig del af fremtidssikringen på projektmarkedet.

Beslutningen om udnævnelsen var derfor helt naturlig:

- Katrine er både dygtig, ambitiøs og målrettet. Gennem sin tid hos STAD Projekt har Katrine vist, at hun besidder kompetencer og kvaliteter, der skaber omgående resultater og som også vil styrke STAD Projekt i fremtidige projekter og positioneringen i markedet. Jeg er glad for at kunne tilbyde hende en stærkere position her. Både nu og i fremtiden, fortæller Alice Lotinga.

 

Katrine Enø er stolt over muligheden og ser frem til at udvikle samarbejdet med STAD Projekts mange kunder – både dem, der har været med gennem mange år og de nye, der er kommet til i løbet af de seneste to år:

 

- Jeg ser mange positive muligheder hos STAD Projekt og det tiltrækker mig, at jeg kan være med til både at udvikle virksomheden, og samtidig skabe resultater for vores kunder. De lange og stærke relationer som STAD har i markedet, er også et resultat af de værdier vi arbejder efter. Alice og jeg har et godt og tæt samarbejde, der virkelig gavner det enkelte projekt og kommende opgaver. Så jeg er hjemme her – og det er jeg glad for nu også anerkendes ved min nye titel, fortæller Katrine Enø.

STAD Projekt står også klar til at hjælpe med dit projektsalg eller udlejningsprojekt.