, 1. mf.
1264 København K

Store Kongensgade 106

1264 København K

Unikke boliger i flot ejendom

Del bolig

Sjældent udbudte lejligheder Drømmer du om at bo i den centrale del af København i en moderne herskabslejlighed, så er Store Kongensgade 106 måske noget for dig. Her er god plads til dig og din familie, og alt er helt nyt og moderne og lige til at flytte ind i.

Boligerne i Store Kongensgade 106 er helt unikke og med en fantastisk beliggenhed i forhold til byen. Boligerne er nyopførte, så alt er nyt og lækkert til trods for, at de er beliggende i en herskabelig og historisk ejendom. Det findes ikke bedre.

LYST OG MODERNE KØKKEN
Køkkenet er mat hvidt. Ovn, glaskeramiske kogeplader, køle- og fryseskab og integreret opvaskemaskine.
STILRENE BADEVÆRELSER
Badeværelserne er meget lyse og venlige med flotte grå fliser på gulvet og i brusenichen. Både toilettet og skuffemodul med underlimet vask er væghængt, så det er nemt at rengøre. Vaskesøjlen med vaskemaskine og tørretumbler er fra Siemens.

PLADS TIL OPBEVARING
Alle boliger har et opbevaringsrum i kælderen.

COOL STEMNING I DEN GAMLE STAD
OMRÅDET omkring boligerne på Store Kongensgade 106 er blandt byens mest eftertragtede. Gamle palæer og herskabelige ejendomme blander sig med nyrenoverede butiksfacader, yogastudier og et væld af gastronomiske oplevelser på den kendte gade, der blev til i år 1650 og strækker sig fra Østerport Station til Kongens Nytorv, som den vestligste trafikåre i Københavns ældste bydel, Frederiksstaden.

HER STORTRIVES BYLIVET i alle afskygninger, tæt på nogle af hovedstadens ypperste attraktioner - få meter fra Marmorkirken og blot en kort gåtur fra bl.a. Nyhavn, Ofelia Beach og Toldboden. Løbeture på Kastellet, i Kongens Have eller langs havnefronten. Shopping og hyggelige kaffebarer. Gallerier, fitnesscentre og Søndagsbrunch med vennerne.

Store Kongensgade 106 har en flot historie
Den flotte herskabelige ejendom stråler stolt i gadebilledet på Store Kongensgade. Men det er heller ikke en hvilken som helst ejendom.
Jean Desiré Beauvais startede Beauvais i 1850, hvor han som én af de første havde udviklet en metode til konservering af fødevare.
Tilbage i 1865 flyttede den unge Jean Desiré Beauvais sin produktion af konservesprodukter fra hans forældres hus i Vangede til Store Kongensgade 106. Det blev starten på Beauvais, som vi kender det i dag. Store Kongensgade 106 blev således Danmarks første konservesfabrik. I 1890'erne blev forholdene i Store Kongensgade for små, og i 1895 flyttede produktion til nye produktionsanlæg på Lyngbyvej.