Plantagevej 68, Baristarækkerne
2610 Rødovre

Baristarækkerne
Plantagevej 68
2610 Rødovre

EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE - TIL DIG DER IKKE VIL VÆLGE MELLEM NATUREN OG STORBYEN

Del bolig

Baristarækkerne - Irmabyen.

Lækkert rækkehus, med hele 2 store tagterrasser, og eksklusivt materialevalg.

BO GRØNT
Nu behøver du og familien ikke at vælge mellem naturen og storbyen. For med et rækkehus i Baristarækkerne er det hele indenfor rækkevidde. Baristarækkerne er smukke, moderne rækkehuse i IrmaByen - Rødovres nye attraktive bydel i smørhullet mellem det grønne og storbypulsen. Tæt ved Baristarækkerne får du ovenikøbet Rødovres dejlige folkepark, Espelunden. Espelunden er en del af Vestvolden, som er Storkøbenhavns større sammenhængende naturområde. Selvom du er midt i det grønne, så er du kun en rask cykeltur væk fra Københavns Rådhusplads med kulturtilbud og storbyliv.
Storbyliv eller natur? I Baristarækkerne behøver du ikke at vælge. Her får du det hele.

KVALITET & SKANDINAVISK TIDLØST DESIGN
Baristarækkerne er indrettet lyst, let og enkelt i den skandinaviske stil, som på en gang er moderne og tidløs. Her er optimale lysindfald med vinduer fra gulv til loft, gennemtænkte og fleksible indretningsmuligheder og gedigne kvalitetsmaterialer.
Opholdsstuen og køkkenarealet fremstår som en sammenhængende enhed, hvor der skabes rummelighed og smukt lysindfald. I stuen er skabt et enestående hjørneparti i glas - en karnap, hvor du kan sidde i fred og nyde årstiderne skifte eller læse i det gode lys fra de store vinduespartier.

Særligt for både 2- og 3-plans husene er, at første salen er fleksibelt indrettet. Boligen er som udgangspunkt udtænkt med 4 soveværelser, men det er også muligt at fjerne enkelte vægge og opnå 2 meget store værelser, hvis du og familien har behov for det. Boligen er ligeledes indrettet med 2 badeværelser. Et i stueplan og et på første sal.


FRED OG FORKÆLELSE - EN LILLE FREDELIG OG INTIM ENKLAVE
Baristarækkerne byder på mange kvaliteter, som vi kender fra de populære rækkehuskvarterer i bl.a.
Kartoffelrækkerne med små haver, og en fælles stillevej. Boligområdet er andet end et bebygget kvarter. Der er tale om et frirum, hvor beboere har mulighed for at danne venskaber og sociale relationer. Fra boligerne er det muligt at følge med i livet i haverne og på den fælles grønning, der er smukt anlagt mellem de to rækker boliger.

Når du ankommer til rækkehusene i Baristarækkerne, mødes du af en lille forhave med opholdsplads og depotskur. Det lille depotskur er med til at opdele hver ankomstzone. Derved skabes samtidigt gode læforhold og ideelle opholdsarealer med mulighed for at sidde ved et lille cafébord.

På rækkehusenes bagside mod fællesarealet anlægges en terrasse med udgang fra boligernes stuer. Haven omkranses af en hæk, der giver læ og optimale muligheder for ophold i det fri. Haverne fremstår som små levende oaser, skabt af dig og dine naboer.

I og omkring det grønne fællesområde opstår en ny flora. Et stiforløb går gennem området og skaber liv
for beboerne og de besøgende. Stien er en del af den samlede boligstruktur i området og skaber åbenhed og landskabelig sammenhæng.

3-PLANS BOLIGER
Den vestlige række boliger har som noget særligt en ekstra stue på 2.sal samt to fantastiske tagterrasser, en mod øst og en mod vest, hvor du kan nyde solen og udsigten fra morgen til aften.

2-PLANS BOLIGER
Den østlige række boliger, har skønne vestvendte haver og en lille vestvendt altan på 1.sal. Herfra kan udsigten over det fine fælles område nydes. Denne række boliger har ligeledes ovenlys i trapperummet som giver et smukt lysindfald ned gennem boligen.

LUKSUS
På 1. sal har du mulighed for at fjerne en væg og få et meget stort soveværelse

FÆLLESSKAB - FRISK FRUDT OG FITNESS
På Baristarækkernes fællesområder planter vi spiselige planter som ribs, stikkelsbær og solbær, som du og dine naboer bare skal spise løs af. Det gør vi ikke kun i Baristarækkerne, men over hele IrmaByen. For mad bringer mennesker sammen, så I kan mødes i IrmaByen, lære hinanden at kende og opbygge nogle hyggelige fællesskaber.

I mødes også til IrmaByens Motionsdag, hvor IrmaByens "sundhedsmentor", Stella Teresa Halvorsen hjælper os i god form med udendørs træning uden dyre fitness abonnementer. Det er sundt, sjovt, og I får en masse at snakke om. Vi har samlet en række øvelser og løberuter i IrmaByens egen motionsapp, som du kan downloade fra App store eller Google Play. Rundt om i IrmaByen opstiller vi bænke og brugskunst, som samtidig fungerer som dit udendørs træningsudstyr. Du kan også møde dine naboer på Børge Olsens Plads foran Kaffetårnet, drikke kaffe og se ungerne lege på pladsen.

ARKITEKTUR - DER SKABER PLADS TIL FÆLLES OG PRIVAT UDFOLDELSE
Arkitekturen fremstår afklaret med levende facader, der giver plads til ophold og privatliv gennem et enkelt og let forståeligt arkitektonisk formsprog. Teglet er mørkt og tilfører husene et markant, elegant og samtidigt venligt udtryk. Rækkehusene er udført i materialer, der tåler det daglige slid og forskønnes derved til glæde for husenes beboere og Irmabyboerne generelt - og ikke blot i dag. Baristarækkernes arkitektoniske formsprog og robusthed er skabt til at holde i mindst 100 år. Ved samspillet med den grønne kile og de intime haver er scenen sat for et byggeri med plads til fælles og privat udfoldelse. Rækkehusenes markante fremspring og tilbagerykninger understøtter tanken om at skabe privathed nær den enkelte bolig, men gør det samtidig let at vælge fællesskabet. Ud mod baghaverne brydes de lodrette facader af små nicher - karnapper - der skaber variation og funktion i facaderne.


Der kan forekomme ændringer undervejs i projektet, hvorfor materialet er med forbehold. Beskrivelsen af de materialer, som følger med boligen, finder du i materialebeskrivelsen. Billeder af bygningerne, interiør og udsigt er 3D-arkitektvisualiseringer med forbehold for ændringer.