Mullerup Strandvej 87, Mullerup Strand
4200 Slagelse

Mullerup Strandhuse
Mullerup Strandvej 87
4200 Slagelse

Det åbne hus holdes på Mullerup Strandvej 59 (bolig nr. 20)

Del bolig

Ved køb af en feriebolig i Mullerup Strandhuse investerer du ikke blot i fast ejendom, men også i en drøm, som du og hele familien kan få glæde af året rundt. I de rolige omgivelser, ud til en af Sjællands bedste badestrande, og det charmerende havnemiljø, kan du nyde livet og få pulsen ned.

Ferieboligerne opføres i første parket til havet, på den skønneste plet i Mullerup Havn, og placeres optimalt i forhold til sol og havudsigt. I de perioder, hvor du ikke selv vil bruge feriehuset, har du mulighed for at opnå en attraktiv lejeindtægt. Kombinationen af indtægt for udlejning, det historisk lave renteniveau og gode lånemuligheder gør, at regnskabet for feriehuset ser rigtig fornuftigt ud.

Som køber kan du indlede et samarbejde med et professionelt udlejningsfirma.
Det gør, at du på dette punkt kan slappe helt af, og blot nyde, at der bliver sørget for alt det praktiske i forbindelse med udlejning, indlogering, afrejse og efterfølgende kontrol, så alt er i den skønneste orden, inden den næste lejer flytter ind. Det eneste du skal sørge for er, at slappe af og nyde dine weekender og ferier i de idylliske omgivelser.

Når I bliver forlystelsessyge, er der ikke langt til vandsport, hyggelige familieaktiviteter, smukke cykel- og vandreruter og kendte seværdigheder. Moderne feriehuse i bæredygtig kvalitet De arkitekttegnede ferieboliger i Mullerup Strandhuse opfylder alle de krav, der stilles til et fremtidssikret hus.

Samtidig tager selve indretningen højde for, at hver eneste kvadratmeter udnyttes til glæde for de mange familier og seniorer, der kommer til at eje og/eller benytte feriehusene. Alle strandhusene opføres som træhuse i høj kvalitet og bygges i gode bæredygtige materialer.

FAKTA
28 lejligheder på 72-73 m2 i 2 plan med terrasse og altaner
17 lejligheder på 72-73 m2, 1. sal hems og altan
17 lejligheder på 53-54 m2 i stueplan med terrasse
Perfekte til ferie/afslapning over hele året
ALLE LEJLIGHEDER HAR
Depotrum - Fibernet
UDENDØRS FACILITETER
Smukt anlæg med lette klitter - Nabo til Badehotel Skipperkroen - IsCaféen, lystbådehavn, minigolf m.m.
Bus lige til døren - Direkte adgang til strand og natur

KYSTHUSENE
FØRSTE RÆKKE TIL HAVET
I Kysthusenes 28 ferieboliger bliver der god plads til den store familie. Boligerne rummer 72-73 m2 fordelt på to etager. Husene har i alt tre soveværelser. I stueplan findes et køkken-alrum med udgang til en dejlig terrasse, boligens rummelige badeværelse samt et stort soveværelse. På 1. sal ligger husets store opholdsstue og to værelser med adgang til to store altaner.

Både i stueetagen og på 1. salen giver det smukke lysindfald, fra de store panoramavinduer, fornemmelsen af at være i direkte kontakt med den maritime natur, der er den omskiftelige kulisse lige udenfor døren. Lige så fantastisk det er at lade dørene stå åbne på en varm sommerdag, lige så hyggeligt er det at kigge ud på den smukke natur en blæsende efterårsdag, mens du hygger dig med en god bog indenfor.

Udsigten fra altanen på 1. sal er også noget ganske særligt. Her er der kig til Storebæltsbroen og den dejlige sandstrand, hvor bølgerne giver et frisk pust af hav og lokker med gode dage langs vandet.

I stueplan er der direkte udgang til en terrasse, hvor der er god plads til at samles om dagens måltider og nyde solens stråler, måske også fra en drømmeseng?

Fuldt møbleret fra designermøbler til bestik
Huset er indrettet med designermøbler, som passer til livet i en feriebolig, hvor der skal være plads til at udfolde sig uanset årstid, og om man er ung, senior eller en børnefamilie.
Inventarlisten rummer alt det, du skal bruge, med et køkken fuldt udstyret med bestik, porcelæn, gryder, pander osv. Også alle de hårde hvidevarer som køleskab, komfur, ovn, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er installeret i dette lækre strandhus. Det skal ikke være primitivt at være på ferie. Det skal være komfortabelt og afslappende med et hint af luksus.

HAVNEHUSENE
TIL JER DER VIL UNDGÅ TRAPPER
Havnehusenes 17 ferieboliger på 53 m2 er i ét plan, og derfor specielt velegnet til seniorer, gangbesværede eller børnefamilier, derhelst vil være fri for trapper. Ferieboligens store værelse er tænkt somsoveværelse, mens det mindre rum kan fungere som børneværelse. Men det er også muligt at indrette omvendt, så børnene får det største værelse, hvis de er flere, der skal deles om pladsen.

For det livsnydende par, der vil bo tæt på havet, kan det ekstra værelse blive et dejligt kontor eller gæsteværelse. Får man flere overnattende gæster, kan det store opholdsrum nemt omdannes til et par ekstra sovepladser. Havnehusenes køkken-alrum og stue har direkte udgang til en solrig, flisebelagt terrasse, hvor I kan samles til frokost eller grillmad i solen.

Det store vinduesparti er ven med naturens lysindfald, og inviterer det maritime miljø indenfor, hvor det spreder den rette feriestemning helt ud i hver en krog af det idylliske strandhus. Den fantastiske nærhed til stranden er perfekt for dig, der vil have autentiske og rolige fridage i vandkanten.

Vi sørger for indretningen
Vores indretningsarkitekter har indrettet din feriebolig, så den er lige til at flytte ind i. Huset er indrettet med gedigne designermøbler, og inventarlisten rummer alt, det du skal bruge for at få en dejlig ferie. I køkkenet er der tænkt på alle detaljer fra bestik og porcelæn, til gryder, pander osv.

Der er også installeret hårde hvidevarer som køleskab, komfur, ovn, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Du får et færdigbygget, komplet ferieparadis, der rummer alt det I får brug for til det frie liv ved havet.